Rådgivning og udvikling for virksomheder

Få styr på AI i jeres virksomhed, og få bygget det, der mangler.

Jeg hjælper jer med at få værdi af AI og styr på brugen: værktøjer, data og ansvar. Og jeg bygger det, standardværktøjerne ikke kan.

30 minutter, gratis. Projekter får en fast pris, før vi starter.

Situationer

Genkender I jer selv?

Fire situationer, jeg ofte ser. Under hver står, hvad jeg hjælper med, og hvad I får.

Få styr på det, I har

Medarbejderne bruger allerede ChatGPT eller Copilot, men der er ikke aftalt noget.

Jeg samler overblikket over værktøjer, data og ansvarlige og hjælper jer med en enkel regel.

Det får I

  • En oversigt over værktøjer og systemer: hvad de bruges til, af hvem og med hvilke data
  • En prioriteret plan for, hvad der skal rettes, tilpasses, købes eller bygges
Se system- og AI-gennemgangen

Få styr på det, I har

En kunde spørger, hvordan I bruger AI og behandler oplysninger.

Jeg hjælper jer med at samle svaret: hvilke værktøjer, hvilke data, hvilke aftaler og hvem der har ansvaret.

Det får I

  • Adgang, ansvar og aftaler for hver anvendelse, og hvor der mangler noget
  • En ledelsesrapport som PDF
Læs, hvordan I svarer kunden

Få bygget det, I mangler

Ledelsen vil bruge AI, men ved ikke, hvor det giver værdi.

Jeg hjælper jer med at vælge: købe, tilpasse eller bygge, og hvad det koster.

Det får I

  • Et klart svar på, om I skal købe, tilpasse eller bygge
  • En prioriteret plan med forslag til en første forbedring
Se, hvordan jeg vælger og bygger

Få bygget det, I mangler

I mangler en integration eller løsning, der gør arbejdet lettere.

Jeg afklarer behovet, bygger en første version og dokumenterer den.

Det får I

  • En løsning, der kører i jeres egne konti
  • Dokumentation, så en anden udvikler kan tage over
Se, hvordan jeg bygger

Den første samtale er gratis. Projekter får en fast pris, før vi starter. Løbende hjælp koster 995 kr. i timen ekskl. moms; udvikling aftales for sig.

Hvorfor er det relevant nu?

Når AI bliver en del af arbejdet, skal I kunne forklare, hvordan I bruger det: hvilke værktøjer I bruger, hvilke oplysninger der må deles, og hvem der følger op. Jo mere AI bruges, jo vigtigere er det løbende at følge op på værktøjer, data, kompetencer og ansvar.

Lovkrav

Hvad der gælder, afhænger af jeres rolle og brug. Udbydere og idriftsættere af AI-systemer, altså også virksomheder, der bruger AI, skal fx træffe foranstaltninger, der støtter medarbejdernes AI-færdigheder (AI-forordningens artikel 4). Der kræves ikke et bestemt niveau. Indgår der personoplysninger, gælder GDPR.

Kunder og samarbejdspartnere

Kunder kan spørge, hvordan I bruger AI og behandler deres oplysninger, og stille krav i kontrakter og spørgeskemaer. Det er typisk aftalekrav og ikke lov.

God praksis

Overblik over værktøjerne, en enkel AI-regel og en ansvarlig er sjældent påkrævet i sig selv. Men det gør det lettere at få værdi af AI og at svare, når nogen spørger.

Jeg hjælper jer med at få overblikket, aftalerne og de næste forbedringer på plads.

Regelgrundlag kontrolleret 11. oktober 2026 mod EUR-Lex (forordning 2026/1744) og EU-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder. Det er ikke juridisk rådgivning.

Martin Egesø sidder i en sofa og smiler
Martin Egesø · Rådgiver og udvikler

Du taler med den, der også bygger det.

  • Én person hele vejen. Fra første snak til løsningen kører. I skal ikke forklare det hele igen, når der skal udvikles.
  • Erfaring fra mellemstore og store virksomheder. Med AI, udvikling og compliance i praksis, i en størrelse, der passer til jer.
  • Ærlig om grænserne. Jeg er ikke jurist, og SPOR er ikke en certificering. Når et spørgsmål kræver en specialist, siger jeg det og peger på den rette.

SPOR · mit produkt

Hold overblikket ved lige i SPOR.

SPOR er mit værktøj til at samle det ét sted: hvilke AI-værktøjer og systemer I bruger, hvem der ejer dem, og hvad der er besluttet. Så kan I svare, når en kunde eller ledelsen spørger. Du kan få min hjælp uden SPOR.

Skærmbillede fra SPOR på en telefon: AI-vurdering af et AI-værktøj med svar og vurderinger
Eksempeldata

Prøv det med det samme.

Gratis hjælpemidler, du kan bruge i dag. Du skal ikke oprette noget.

Regn på, hvad manuel administration koster
Skriv tre tal fra din hverdag, og se, hvad en gentaget opgave koster om året.

Hent et AI-register som regneark
Få overblik over, hvilke AI-værktøjer I bruger, og hvem der ejer dem.

Hent et arbejdsgangskort
Beskriv en arbejdsgang og find ud af, om den egner sig til at blive automatiseret.

Det spørger mange om.

Mangler du et svar? Skriv til hey@martinegesoe.dk, eller book en gratis samtale.

Hvad koster det?

Den første samtale er gratis. Projekter får en fast pris, før vi starter. Har I brug for hjælp ud over det, koster det 995 kr. i timen ekskl. moms, og udvikling aftales for sig. SPOR koster 2.495 kr. pr. måned ekskl. moms; se Pris og garanti på SPOR-siden.

Vi har allerede Copilot og en IT-leverandør. Hvad skal vi med dig?

Måske ikke så meget, og så siger jeg det. Jeg ser på, hvordan værktøjerne bruges i jeres arbejde, hvilke data der indgår, og om der mangler regler, aftaler eller sammenhæng med jeres andre systemer. Jeg arbejder sammen med jeres IT-leverandør, ikke i stedet for den.

Hvad med vores data?

SPOR er bygget, så det kører i jeres egne konti med database og servere i Frankfurt, og AI-kald er i SPOR låst til EU-regioner hos AWS (leverandørens faktiske behandling er ikke uafhængigt kontrolleret). Hostingudbyderens tekniske driftslogs kan behandles i USA under EU-US Data Privacy Framework. CPR-numre, følsomme oplysninger og jeres kunders data hører ikke hjemme i SPOR. Alt om data og sikkerhed står under Din tryghed.

Er du advokat?

Nej. Jeg arbejder med reglerne i praksis: data, adgang, aftaler og dokumentation. Juridiske vurderinger hører til hos en advokat, og jeg samarbejder gerne med jeres.

Sådan kommer vi i gang.

  1. 1

    Vi taler sammen

    30 minutter over Teams eller Google Meet om jeres situation. Gratis.

  2. 2

    I får et ærligt bud

    Om og hvor I skal starte, og hvad det koster. Projekter får en fast pris.

  3. 3

    I beslutter

    Ingen binding fra samtalen. Siger I ja, starter vi.

hey@martinegesoe.dk93 93 39 93