Privatliv.
Sådan behandler jeg de oplysninger, I giver mig, når I skriver, ringer eller bliver kunde. Kort og uden omsvøb.
Hvem er ansvarlig?
MLE Gruppo ApS, CVR 43684957, Ankomstsporet 8, 8930 Randers NØ, er dataansvarlig for oplysningerne på denne side.
Spørgsmål om jeres oplysninger sendes til hey@martinegesoe.dk eller 93 93 39 93. Der er ikke udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Hvad jeg modtager, og hvorfor.
- Når I skriver eller ringer. Navn, e-mail, telefonnummer, virksomhed og det, I skriver. Jeg bruger det til at svare jer og aftale en eventuel samtale. Grundlaget er, at I selv henvender jer, og at jeg har en berettiget interesse i at svare (GDPR art. 6, stk. 1, litra b og f). Bruger I kontaktformularen, sendes beskeden som mail til mig via Simply; hjemmesiden gemmer den ikke. I får selv en kvittering på mail med den tekst, I satte flueben ved, og tidspunktet; kvitteringen gentager ikke beskeden. For at holde robotter ude tjekker Cloudflare Turnstile, at formularen udfyldes af et menneske. Turnstile hentes først, når I begynder at udfylde formularen. Cloudflare får jeres IP-adresse og tekniske oplysninger om browseren, men ikke det, I skriver, og Turnstile sætter ingen cookies til måling. Grundlaget er min berettigede interesse i at beskytte formularen mod misbrug (litra f).
- Når I bliver kunde. Kontaktoplysninger, aftaler, fakturaer og korrespondance om opgaven. Grundlaget er aftalen med jer og bogføringsloven (GDPR art. 6, stk. 1, litra b og c).
- Når I besøger hjemmesiden. Hjemmesiden måler kun, hvis I selv siger ja til det (se næste punkt). Hostingudbyderen Vercel registrerer tekniske oplysninger som IP-adresse og tidspunkt i driftslogs for at levere og beskytte siden. Vercel kan behandle driftslogs i USA. Vercel er certificeret under EU-US Data Privacy Framework, som EU-Kommissionen har godkendt (afgørelse 2023/1795), og Vercels databehandlertillæg har EU's standardkontraktbestemmelser som reserve. I kan få en kopi af grundlaget ved at skrive til mig. Grundlaget for driftslogs er Vercels og min berettigede interesse i at levere og beskytte siden (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
- Cookies og måling (kun med jeres samtykke). Første gang I besøger siden, spørger jeg, om jeg må måle brugen. I kan sige ja eller nej til to ting hver for sig. Siger I nej, sendes intet til Google eller Microsoft, og der sættes ingen cookies til måling. Jeres valg gemmes i den nødvendige cookie
mg_consent(180 dage, gælder både martinegesoe.dk og spor.martinegesoe.dk), og I kan ændre eller trække det tilbage når som helst under „Cookievalg“ nederst på siden. Trækker I samtykket tilbage, stopper målingen, de tilhørende cookies slettes, og siden genindlæses uden målingsscripts.- Statistik: Google Analytics 4 (Google Ireland Limited; data kan overføres til USA, hvor Google LLC er certificeret under EU-US Data Privacy Framework). Formålet er at se, hvilke sider der læses, og hvordan besøg finder hertil. Cookies:
_gaog_ga_*. Data gemmes i 14 måneder. Der sendes ingen reklamedata, og reklamepersonalisering og Google Signals er slået fra. Sider med login og engangslinks måles ikke. - Optagelser og varmekort: Microsoft Clarity (Microsoft Ireland Operations Limited; data kan overføres til USA). Formålet er at forstå, hvor besøgende klikker, ruller og går i stå, så siderne kan blive nemmere at bruge. Clarity optager anonymt, hvordan siden bruges; tekst, formularer og det, I skriver, er maskeret, og jeg bruger Clarity’s strengeste maskering („Strict“). Clarity bruges ikke på de private dele af SPOR. Opbevaringen følger Microsofts vilkår for Clarity.
- Der sendes aldrig navn, mail, telefonnummer, CVR, indholdet af formularer eller svar i AI-tjekket til Google eller Microsoft. Adresser, sidetitler og henvisere renses, før de sendes; kun kampagneparametre (fx utm_source) bevares.
- Statistik: Google Analytics 4 (Google Ireland Limited; data kan overføres til USA, hvor Google LLC er certificeret under EU-US Data Privacy Framework). Formålet er at se, hvilke sider der læses, og hvordan besøg finder hertil. Cookies:
- Når I tager AI-tjekket. Svarene regnes ud i jeres egen browser og sendes ikke til mig eller til noget måleværktøj; målingen registrerer kun, at tjekket startede og blev afsluttet. Først hvis I selv trykker på knappen og sender mailen fra jeres eget mailprogram, modtager jeg resultatet og det, I skriver.
- Når I beder om at blive kontaktet efter AI-tjekket. Hvis I selv skriver jeres navn og mail, sætter kryds ved samtykket og trykker „Bed om at blive kontaktet“, sendes jeres navn, mail, evt. firmanavn, jeres svar fra tjekket (som faste koder) og hvilken side eller annonce I kom fra (kampagneparametre som utm_source og navnet på den hjemmeside, I kom fra) til SPOR (spor.martinegesoe.dk), så jeg kan kontakte jer. Intet af det sendes til Google eller Microsoft. Grundlaget er jeres samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a); I kan trække det tilbage ved at skrive til hey@martinegesoe.dk. Det slettes senest 12 måneder efter, at I sendte det.
Skriv ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger i en mail til mig. Det har jeg ikke brug for.
Oplysningerne kommer fra jer selv. Det er frivilligt at give dem, men uden kontaktoplysninger kan jeg ikke svare. Bortset fra målingen ovenfor bruger jeg ikke samtykke som grundlag; jeg træffer ingen automatiske afgørelser og laver ingen profilering.
Hvor længe, og hvem ser dem.
- Henvendelser, der ikke fører til et samarbejde, slettes senest 12 måneder efter den sidste kontakt.
- Gemte AI-tjek slettes automatisk 30 dage efter, at I gemte dem, og kan slettes af jer før med jeres personlige link.
- Kontaktanmodninger fra AI-tjekket slettes senest 12 måneder efter, at I sendte dem, eller før, hvis I beder om det.
- Vercels driftslogs gemmes kun i den korte periode, Vercels vilkår og abonnement fastsætter.
- Kundeoplysninger gemmes, så længe samarbejdet varer. Regnskabsmateriale gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
- Leverandører, der behandler oplysninger for mig: Simply.com (mail, Danmark), Vercel (hosting af hjemmesiden), Cloudflare (kontrol af kontaktformularen og formularerne i AI-tjekket mod robotter, kun når en formular vises eller bruges; Cloudflare, Inc. er certificeret under EU-US Data Privacy Framework) og Neon (database til gemte AI-tjek og kontaktanmodninger fra AI-tjekket, Frankfurt). Kun hvis I har sagt ja til måling: Google (Analytics) og Microsoft (Clarity). Regnskabsmateriale kan desuden behandles af min udbyder af bogføringssystem og en eventuel revisor. Myndigheder får kun oplysninger, når loven kræver det. Jeg sælger aldrig oplysninger og deler dem ikke til markedsføring.
- Når I melder interesse for SPOR. Siden „Hør først, når SPOR åbner“ bruger samme formular som kontaktformularen: navn, e-mail, evt. virksomhed og jeres besked, med emnet „SPOR, vil høre, når SPOR åbner“ sat øverst. Det sendes som mail til mig via Simply; hjemmesiden gemmer det ikke, og formularen opretter ingen venteliste. Jeg bruger oplysningerne til at svare jer og til at skrive til jer, når SPOR åbner for køb. Kvittering, Turnstile, funktionen hos Vercel og grundlaget er som beskrevet under „Når I skriver eller ringer“, og beskeden behandles som andre henvendelser (se „Hvor længe, og hvem ser dem“).
- SPOR har sin egen privatlivspolitik for brugere af SPOR på spor.martinegesoe.dk/privatliv.
Jeres rettigheder.
I kan altid bede om at se, rette eller slette jeres oplysninger, få dem udleveret, begrænse brugen af dem eller gøre indsigelse. Skriv til hey@martinegesoe.dk, så svarer jeg inden for en måned. Bruger jeg berettiget interesse som grundlag, kan I altid gøre indsigelse.
Er I utilfredse med, hvordan jeg behandler jeres oplysninger, kan I klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.
Senest opdateret 4. november 2026.