Hvornår er jeres brug af AI højrisiko efter AI-forordningen?

I artiklen 10 afsnit

1. Hvad betyder højrisiko i AI-forordningen?
2. Tjeklisten: fem spørgsmål til hver anvendelse
3. Hvilke områder i bilag III rammer almindelige virksomheder?
4. Er AI i rekruttering og HR højrisiko?
5. Hvornår er et bilag III-system alligevel ikke højrisiko?
6. Hvad skal I gøre som idriftsætter?
7. Hvornår gælder kravene til højrisiko-AI?
8. Hvad sker der, hvis I ikke tager stilling?
9. Hvad kan I gøre nu?
10. Ofte stillede spørgsmål

Denne artikel handler om, hvornår en anvendelse kan være højrisiko, og hvad I som idriftsætter skal. Datoerne og resten af tidsplanen står i AI-forordningens tidslinje i 2026, og kravet om AI-færdigheder i AI-forordningens artikel 4. Er I lige gået i gang med AI, så start med AI i små virksomheder.

Hvad betyder højrisiko i AI-forordningen?

Et højrisiko-AI-system er et AI-system, der kan få betydning for menneskers sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder, og som derfor skal leve op til særlige krav. AI-forordningen (EU's regler for kunstig intelligens) skelner mellem to slags (EUR-Lex, 2024):

• Bilag I: AI, der er en sikkerhedskomponent i et produkt, som allerede er reguleret, eller som selv er sådan et produkt, fx legetøj, elevatorer og medicinsk udstyr.
• Bilag III: AI brugt til bestemte formål, fx rekruttering, kreditvurdering eller bedømmelse af elever.

For de fleste virksomheder er det bilag III, der er relevant, fordi det handler om, hvad I bruger AI til.

To roller er vigtige. Udbyderen udvikler systemet og bringer det på markedet under eget navn. Idriftsætteren er den virksomhed, der bruger systemet. Køber I et rekrutteringsværktøj med AI, er I typisk idriftsætter. Udbyderen har de tungeste krav. Idriftsætteren har færre, men de er konkrete.

Tjeklisten: fem spørgsmål til hver anvendelse

Tjeklisten følger en fast rækkefølge: formål, område, profilering, rolle og leverandør. Den virker bedst, når I stiller de samme fem spørgsmål til hver AI-anvendelse. Mangler I en liste over anvendelserne, så start med at få overblik over jeres AI-brug.

1. Bruges AI til at vurdere, sortere eller træffe beslutninger om mennesker? Hvis nej, er anvendelsen for en almindelig virksomhed typisk uden for bilag III.
2. Ligger anvendelsen inden for et af områderne i bilag III? Se tabellen nedenfor. Det er formålet, der tæller, ikke hvad værktøjet kalder sig.
3. Profilerer systemet personer? Profilering betyder, at systemet automatisk vurderer personlige forhold, fx arbejdsindsats, pålidelighed eller økonomi. Så er et bilag III-system altid højrisiko.
4. Har I selv ændret formålet? Bruger I et generelt værktøj, fx en chatassistent, til et bilag III-formål, kan I risikere selv at blive betragtet som udbyder (artikel 25, stk. 1, litra c).
5. Hvad siger leverandøren? Spørg, om leverandøren har klassificeret systemet som højrisiko, og om de har brugt undtagelsen i artikel 6, stk. 3.

Svarer I ja til spørgsmål 1 og 2, kan anvendelsen være højrisiko og bør have et nærmere kig. Tjeklisten giver ikke en juridisk konklusion. Den viser, hvilke anvendelser der skal vurderes konkret.

Hvilke områder i bilag III rammer almindelige virksomheder?

De områder i bilag III, som almindelige virksomheder oftest støder på, er beskæftigelse, kreditvurdering, forsikring, adgang til offentlige ydelser og uddannelse. Resten handler mest om biometri, kritisk infrastruktur og myndighedsopgaver. Tabellen giver eksempler, men den afgørende tekst står i bilag III selv (EUR-Lex, 2024).

Tabellen viser, hvor I skal kigge nærmere, ikke hvad resultatet bliver. Europa-Kommissionen offentliggjorde 19. maj 2026 et udkast til retningslinjer med eksempler på, hvornår et system er højrisiko. Retningslinjerne var stadig et udkast, da artiklen sidst blev opdateret 5. oktober 2026 (Europa-Kommissionen, 2026).

Er AI i rekruttering og HR højrisiko?

AI i rekruttering og HR er det område i bilag III, som flest almindelige virksomheder rammer, fordi næsten alle ansætter og leder medarbejdere. Bilaget nævner AI, der bruges til at rekruttere eller udvælge personer, herunder til at målrette jobannoncer, analysere og filtrere ansøgninger og evaluere kandidater. Det nævner også AI, der bruges til beslutninger om arbejdsvilkår, forfremmelse og afskedigelse, til at fordele opgaver ud fra adfærd eller personlige egenskaber og til at overvåge og vurdere præstationer.

HR- og rekrutteringssystemer får løbende AI-funktioner, fx en score for hver ansøger. En funktion, der scorer eller rangerer ansøgere, er netop den slags, der kan gøre et system til højrisiko. Tjek derfor også de systemer, I allerede har.

Husk, at databeskyttelsesreglerne gælder ved siden af. Træffes en afgørelse om en ansøger alene automatisk, gælder der særlige regler om automatiske afgørelser og profilering (Artikel 29-gruppen, 2018, på Datatilsynets site).

Hvornår er et bilag III-system alligevel ikke højrisiko?

Et AI-system, der falder ind under bilag III, er alligevel ikke højrisiko, hvis det ikke udgør en væsentlig risiko for skade på menneskers sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder, herunder ved ikke i væsentlig grad at påvirke resultatet af en beslutning. Artikel 6, stk. 3, nævner fire situationer (EUR-Lex, 2024):

1. Systemet udfører en snævert defineret proceduremæssig opgave, fx at sortere dokumenter efter type.
2. Systemet forbedrer resultatet af noget, et menneske allerede har gjort færdigt, fx sproget i en tekst.
3. Systemet finder mønstre eller afvigelser i tidligere beslutninger og skal ikke erstatte eller påvirke en allerede foretaget menneskelig vurdering uden ordentlig menneskelig gennemgang.
4. Systemet udfører en forberedende opgave til en vurdering inden for et af områderne i bilag III.

Der er en vigtig grænse: Et bilag III-system, der profilerer personer, er altid højrisiko. Et system, der rangerer ansøgere ud fra en vurdering af deres egnethed, vil derfor typisk ikke kunne bruge undtagelsen.

Det er udbyderen, der vurderer, om undtagelsen gælder, og udbyderen skal dokumentere vurderingen, før systemet kommer på markedet (artikel 6, stk. 4). Som idriftsætter kan I bede leverandøren om at forklare den vurdering. Grænsen mellem en forberedende opgave og en egentlig vurdering kan være svær at trække, og Kommissionens retningslinjer om emnet er stadig et udkast. Brug derfor undtagelsen med forsigtighed.

Hvad skal I gøre som idriftsætter?

Som idriftsætter af et højrisiko-AI-system skal I især bruge systemet rigtigt, have mennesker til at føre tilsyn og holde de berørte informeret. Artikel 26 indeholder bl.a. disse krav (EUR-Lex, 2024):

• Følg brugsanvisningen: Brug systemet, som udbyderen har beskrevet (stk. 1).
• Sørg for menneskeligt tilsyn: Udpeg personer med den nødvendige kompetence, uddannelse og myndighed (stk. 2).
• Hold øje med inputdata: Styrer I de data, der kommer ind, skal de være relevante og tilstrækkeligt repræsentative for formålet (stk. 4).
• Overvåg driften: Giv udbyderen besked ved risici eller alvorlige hændelser, og stop brugen, hvis det er nødvendigt (stk. 5).
• Gem logfiler: Opbevar de logfiler, systemet laver automatisk, i mindst seks måneder, i det omfang I har kontrol over dem (stk. 6).
• Informér medarbejderne: Før I tager et højrisiko-system i brug på arbejdspladsen, skal medarbejderrepræsentanter og de berørte medarbejdere informeres (stk. 7).
• Informér de berørte: Bruger I et bilag III-system til at træffe eller støtte beslutninger om personer, skal de have besked om det (stk. 11).
• Brug oplysningerne i en konsekvensanalyse: Hvor det er relevant, bruger I udbyderens oplysninger, når I laver en konsekvensanalyse efter databeskyttelsesreglerne (stk. 9).

Personer, der rammes af en afgørelse baseret på et højrisiko-system fra bilag III, har ret til en klar og meningsfuld forklaring på systemets rolle, når afgørelsen har retsvirkning eller påvirker dem tilsvarende betydeligt (artikel 86). Bruger I AI til kreditvurdering eller livs- og sygeforsikring, skal I også vurdere konsekvenserne for grundlæggende rettigheder (artikel 27).

Menneskeligt tilsyn kræver, at medarbejderne forstår værktøjet. Det hænger sammen med kravet om AI-færdigheder efter artikel 4, som gælder allerede i dag.

Hvornår gælder kravene til højrisiko-AI?

Kravene til højrisiko-AI-systemer i bilag III gælder fra 2. december 2027. Datoen blev udskudt ved forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026, den såkaldte AI-omnibus, som trådte i kraft 27. juli 2026 (Europa-Kommissionen, 2026; EUR-Lex, 2026). For bilag I, altså AI i regulerede produkter, er datoen 2. august 2028.

Andre dele af forordningen gælder allerede, fx forbuddene i artikel 5 og kravet om AI-færdigheder. Se hele rækkefølgen, også for det, der ikke handler om højrisiko, i AI-forordningens tidslinje.

Nogle vejledninger nævner stadig de gamle datoer, så tjek, hvornår en kilde sidst er opdateret. Da artiklen sidst blev opdateret 5. oktober 2026, gjaldt det fx også den ellers gode danske oversigt over højrisiko-AI hos Digitaliseringsstyrelsen.

Udskydelsen af højrisikokravene betyder ikke, at I skal vente. Et HR-system, I vælger i dag, er sandsynligvis stadig i brug i december 2027, så stil leverandøren spørgsmålene fra tjeklisten nu.

Hvad sker der, hvis I ikke tager stilling?

Gør I ingenting, sker der sjældent noget dramatisk i morgen. Problemerne er mere jordnære og viser sig typisk, når nogen stiller et spørgsmål, I ikke kan svare på:

• AI-funktioner bliver slået til uden en beslutning. Leverandøren tilføjer en score eller en rangering i HR-systemet, og den bliver brugt, fordi den er der, ikke fordi nogen har valgt den.
• Ingen ejer anvendelsen. Når ingen er ansvarlig for, hvordan AI bruges i rekrutteringen, er der heller ingen, der opdager, når brugen ændrer sig.
• I kan ikke svare ansøgere og medarbejdere. Spørger en afvist ansøger, hvordan beslutningen blev truffet, bør nogen hos jer kunne forklare, hvilken rolle AI spillede.
• Viden sidder i én persons hoved. Er det kun HR-chefen, der ved, hvad leverandøren har svaret, forsvinder svaret, når HR-chefen gør.
• Aftaler bliver indgået uden de rigtige spørgsmål. Et system, I vælger nu, er sandsynligvis stadig i brug, når kravene gælder fra 2. december 2027. Det er lettere at spørge leverandøren før underskriften end bagefter.

Hvad kan I gøre nu?

De fleste virksomheder kan selv gennemgå deres AI-anvendelser med tjeklisten og tabellen. For mange er svaret, at intet er højrisiko, og så handler det om AI-færdigheder og ordentlig håndtering af data. Et enkelt forløb kan se sådan ud:

1. Find anvendelserne i HR, rekruttering og kreditvurdering. Spørg også, om nogen bruger en chatassistent til at vurdere ansøgere eller medarbejdere.
2. Kør de fem spørgsmål fra tjeklisten for hver anvendelse.
3. Spørg leverandøren, om systemet er klassificeret som højrisiko, og om undtagelsen i artikel 6, stk. 3, er brugt.
4. Skriv svarene ned for hver anvendelse: hvem der ejer den, hvilke data om personer der indgår, hvad leverandøren svarede, hvornår I vurderede den, og hvad der skal ske, hvis leverandøren ændrer systemet.

Punkt 4 er det, der gør vurderingen brugbar et år senere. Det kan stå i et regneark. Vil I have hjælp til forarbejdet, er det det, SPOR skal tage, når det åbner: holde styr på systemer og anvendelser med formål, ansvarlig og data, tjekke nye AI-værktøjer, før de tages i brug, og gemme beslutningen med grundlaget. SPOR er endnu ikke åbnet for kunder. Vurderingen er stadig jeres egen. SPOR afgør ikke, om en anvendelse er højrisiko. Er I ved at vælge eller bygge en løsning, hjælper AI-agent, automatisering eller integration.

Det kan give mening at få hjælp udefra, hvis:

• I bruger AI i rekruttering, HR eller kreditvurdering og er i tvivl om, hvordan det skal vurderes.
• Der er mange systemer og leverandører, og ingen har tid til at samle svarene.
• Anvendelserne behandler persondata om ansøgere, medarbejdere eller kunder i større omfang.
• I overvejer at bygge eller tilpasse en løsning selv og vil vide, om I dermed bliver udbyder.

Jeg er ikke jurist. Er I i tvivl om en konkret juridisk vurdering, så tal med en advokat med erfaring i AI-forordningen.

Kort sagt: Højrisiko handler om, hvad AI bruges til, ikke om værktøjet. Find de anvendelser, der vurderer mennesker, stil de fem spørgsmål, og skriv svarene ned, mens der er tid. Er der én anvendelse, I er i tvivl om, så send den til mig, så kigger vi på den sammen.

Rekruttering og sager om medarbejdere hører til de områder, hvor brugen kan blive højrisiko. Se, hvad HR må bruge AI til, og hvornår det bliver risikabelt.

Højrisiko er kun ét af flere regelsæt. Se i et samlet overblik over reglerne for virksomheders brug af AI, hvad der gælder allerede i dag, uanset om anvendelsen er højrisiko.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er højrisiko-AI?

Højrisiko-AI er AI-systemer, som AI-forordningen stiller særlige krav til, fordi de kan påvirke menneskers sundhed, sikkerhed eller rettigheder. Det gælder AI i visse regulerede produkter (bilag I) og AI brugt til bestemte formål som rekruttering og kreditvurdering (bilag III). Det er formålet, der afgør det, ikke teknologien.

Er brug af AI i rekruttering højrisiko?

AI i rekruttering kan være højrisiko, når AI bruges til at målrette jobannoncer, filtrere ansøgninger eller evaluere kandidater. At bruge AI til at skrive et udkast til et jobopslag er typisk ikke højrisiko. Spørg leverandøren, hvordan systemet er klassificeret, og lad et menneske træffe beslutningen.

Hvad står der i bilag III?

Bilag III er listen over de otte områder, hvor AI kan være højrisiko: biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, væsentlige private og offentlige tjenester og ydelser, retshåndhævelse, migration, asyl og grænsekontrol samt retspleje og demokratiske processer. For almindelige virksomheder er beskæftigelse og kreditvurdering de mest relevante.

Er ChatGPT et højrisiko-AI-system?

En generel chatassistent er ikke højrisiko i sig selv, fordi den ikke er lavet til et bestemt bilag III-formål. Men bruger I den til fx at vurdere ansøgere, kan anvendelsen være højrisiko, og I kan risikere selv at blive betragtet som udbyder. Læs også om ChatGPT og GDPR.

Hvornår gælder reglerne for højrisiko-AI?

Kravene til højrisiko-AI i bilag III gælder fra 2. december 2027, og for AI i regulerede produkter fra 2. august 2028. Forbuddene og kravet om AI-færdigheder har gældt siden 2. februar 2025. Datoerne for højrisiko blev ændret ved forordning (EU) 2026/1744, som trådte i kraft 27. juli 2026, så tjek, at jeres kilder er opdaterede.

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Udgivet 26. september 2026. Opdateret 5. oktober 2026.