Sådan får I overblik over jeres AI-brug

I artiklen 9 afsnit

1. Hvorfor overblikket kommer først
2. Find det AI, I allerede bruger
3. Beskriv hver anvendelse på samme måde
4. Se på data
5. Giv hver anvendelse en ejer og en status
6. Find de krav, der er relevante
7. Prioritér næste skridt
8. Typiske faldgruber
9. Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor overblikket kommer først

Overblikket kommer først, fordi I ikke kan styre, forbedre eller dokumentere noget, I ikke ved, at I bruger. AI kommer sjældent ind i en virksomhed ad én dør. Nogle bruger en chatassistent til tekster. Et andet team har fået en AI-funktion med i et system, I i forvejen betaler for. En tredje har en idé, der aldrig blev besluttet.

Hver for sig giver det mening. Men ingen ser sammenhængen mellem værktøjerne, hvad de bruges til, hvilke data der indgår, og hvad der gælder for dem.

Det er ikke kun jeres oplevelse. I 2025 brugte 42 % af danske virksomheder med mindst 10 ansatte i private, ikke-finansielle erhverv AI, mod 15 % i 2023 (Digitaliseringsstyrelsen, 2025). Blandt de SMV'er, der svarede i en dansk undersøgelse, oplevede kun 26 %, at roller og ansvar i arbejdet med AI er klart defineret (CAISA, 2025). Brugen vokser altså hurtigere end styringen.

Et overblik gør tre ting:

1. Det viser, hvor AI allerede skaber værdi.
2. Det viser, hvor der mangler en beslutning, en ansvarlig eller en kontrol.
3. Det giver ledelsen et fælles grundlag, når der skal besluttes, hvad der skal ske nu.

1Find det AI, I allerede bruger

Start bredt, fordi AI gemmer sig flere steder, end de fleste tror. Der er typisk fire kilder:

• Værktøjer, I har valgt: fx en chatassistent, et oversættelsesværktøj eller et mødeværktøj med opsummering.
• AI-funktioner i systemer, I allerede har: mailsystemer, CRM, regnskab og kontorpakker får løbende indbygget AI, ofte uden at nogen har taget stilling til det.
• Medarbejdernes egne værktøjer: gratis tjenester, som nogen er begyndt at bruge i arbejdet.
• Idéer og forsøg: ting, der er talt om eller afprøvet, men ikke besluttet.

Den bedste kilde er folk selv. Spørg hvert team kort og uden løftet pegefinger: Hvilke AI-værktøjer bruger I, og til hvad? Formålet er at få et ærligt billede, ikke at finde syndere. Supplér med et kig på jeres softwareabonnementer og leverandørernes nyheder om AI-funktioner.

2Beskriv hver anvendelse på samme måde

En anvendelse er et værktøj brugt til et bestemt formål, og hver anvendelse skal beskrives med de samme felter. Samme værktøj kan altså give flere anvendelser. En chatassistent brugt til markedsføringstekster er én anvendelse. Den samme chatassistent brugt til at opsummere kundemails er en anden, fordi data og risici er forskellige.

En enkel skabelon er nok:

Et regneark er et fint sted at starte. Det vigtige er, at alle anvendelser bliver beskrevet med de samme felter, så de kan sammenlignes og prioriteres.

3Se på data

Data er det felt, hvor de fleste overraskelser opstår, så tag det grundigt. For hver anvendelse: Hvilke data kommer ind i værktøjet, og hvor ender de? Skel mellem fire niveauer:

1. Offentlige oplysninger, fx tekst fra jeres hjemmeside.
2. Interne oplysninger, fx procesbeskrivelser.
3. Fortrolige oplysninger, fx priser, kontrakter og regnskab.
4. Persondata, fx navne, mails og oplysninger om medarbejdere eller kunder.

Tjek derefter, hvad leverandøren gør med data: Gemmes de? Bruges de til at træne leverandørens modeller? Hvor behandles de? Svaret afhænger ofte af, om I bruger en gratis version eller en erhvervsaftale. Står der persondata i feltet, skal I også se på, om der er en databehandleraftale.

4Giv hver anvendelse en ejer og en status

En anvendelse uden ejer bliver ikke fulgt op, så hver anvendelse skal have én navngiven ansvarlig. Det er typisk lederen af det team, der bruger den. Ejeren skal ikke kunne alt om AI. Ejeren skal sørge for, at anvendelsen er besluttet, at den bruges som aftalt, og at den bliver fulgt op.

Giv samtidig hver anvendelse en status: idé, under vurdering, besluttet eller stoppet. Så kan alle se, hvad der er aftalt, og hvad der bare er sket. Det er også her, at en kort AI-politik giver mening: den beskriver, hvordan en anvendelse går fra idé til besluttet hos jer.

5Find de krav, der er relevante

Hvilke krav der gælder, afhænger af den konkrete anvendelse, og overblikket viser, hvor I skal kigge nærmere. Stil tre spørgsmål til hver anvendelse:

• Indgår der persondata? Så gælder databeskyttelsesreglerne som ved al anden behandling af persondata. Datatilsynet har vejledning om brug af AI.
• Hvad siger AI-forordningen? Virksomheder, der bruger AI-systemer i arbejdet, skal træffe foranstaltninger, der støtter udviklingen af AI-færdigheder hos dem, der bruger systemerne (artikel 4, som ændret i 2026). Visse anvendelser, fx inden for rekruttering og vurdering af medarbejdere, kan være højrisiko. Kravene til dem gælder efter ændringen fra december 2027 (Europa-Kommissionen, 2026).
• Hvad siger jeres egne rammer? Interne retningslinjer, kundeaftaler og krav fra samarbejdspartnere kan være strengere end loven.

Målet her er ikke en juridisk vurdering af alt. Det er at se, hvilke anvendelser der kræver et nærmere kig, og hvilke der ikke gør. De fleste anvendelser i en typisk virksomhed kræver ikke meget ud over overblik, en ansvarlig og ordentlig håndtering af data.

6Prioritér næste skridt

Nu kan I se sammenhængen, og den skal bruges til at vælge, hvad der sker nu. Start med det, der har størst betydning:

1. Anvendelser med persondata eller fortrolige oplysninger uden en ansvarlig.
2. Anvendelser, der bruges, men aldrig er besluttet.
3. Steder, hvor en god idé kan blive til mere, fordi den løser et reelt problem.

Nogle gange er det rigtige svar en enklere løsning eller ingen AI. Andre gange er det et system, der passer bedre til jeres arbejde, end standardværktøjerne kan. Så kan det give mening at bygge noget selv.

Typiske faldgruber

• At starte med værktøjet: Et nyt AI-værktøj løser ikke manglende overblik. Start med, hvad der allerede bruges, og hvad I vil opnå.
• At gøre det til en engangsøvelse: Nye AI-funktioner dukker løbende op i de systemer, I har. Aftal, hvornår overblikket opdateres, fx hvert halve år.
• At gøre det for tungt: Et overblik, der aldrig bliver færdigt, hjælper ingen. Hellere et enkelt overblik over det hele end et perfekt overblik over en del.
• At lede efter syndere: Hvis folk frygter en løftet pegefinger, fortæller de ikke, hvad de bruger. Så får I et forkert billede.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at få overblik over AI-brug?

For en virksomhed med op til et par hundrede ansatte kan et første overblik typisk laves på nogle uger. Det meste af tiden går med at tale med teams og afklare data og ansvar. Selve listen er hurtig at lave, når svarene er der.

Skal vi have en AI-politik, før vi laver overblikket?

Nej. Overblikket giver det bedste grundlag for en AI-politik, fordi politikken så handler om det, I faktisk gør. Mange starter med overblikket og skriver derefter en kort politik om, hvordan nye anvendelser besluttes.

Hvem skal eje overblikket?

Én person bør have ansvaret for, at overblikket bliver lavet og holdt opdateret, fx en direktør, driftschef eller it-ansvarlig. Hver enkelt anvendelse har sin egen ejer i det team, der bruger den.

Gælder AI-forordningen for små virksomheder?

Ja, AI-forordningen gælder uanset størrelse, men hvad den kræver, afhænger af, hvordan I bruger AI. De fleste små virksomheder bruger AI til almindelige opgaver, hvor kravet især handler om AI-færdigheder hos dem, der bruger systemerne. Anvendelser, der kan være højrisiko, kræver et nærmere kig.

Kan vi lave overblikket selv?

Ja. Skabelonen i denne artikel er nok til at komme i gang. Ekstern hjælp, fx et AI-overblik, giver mening, hvis I mangler tid, hvis der er mange systemer, eller hvis I vil have en uafhængig vurdering af data og krav.

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Udgivet 26. september 2026.