AI-forordningens artikel 4: hvad kravet om AI-færdigheder betyder for jer

I artiklen 9 afsnit

1. Hvad siger AI-forordningen artikel 4 efter ændringen i 2026?
2. Hvem gælder kravet om AI-færdigheder for?
3. Hvad betyder AI-færdigheder i praksis?
4. Hvad kan foranstaltninger være for en SMV?
5. Hvordan dokumenterer I AI-færdigheder?
6. Hvad kræver artikel 4 ikke?
7. Hvad sker der, hvis I ikke gør noget?
8. Hvad kan I gøre nu?
9. Ofte stillede spørgsmål

Denne artikel handler om kravet om AI-færdigheder i artikel 4 og om, hvad I kan gøre for at opfylde det. Til datoerne og resten af forordningens tidsplan, se AI-forordningens tidslinje i 2026. Til spørgsmålet om en anvendelse kan være højrisiko, se hvornår jeres brug af AI er højrisiko.

Hvad siger AI-forordningen artikel 4 efter ændringen i 2026?

Artikel 4 siger nu, at udbydere og idriftsættere af AI-systemer skal træffe foranstaltninger, der støtter udviklingen af AI-færdigheder, og at de ikke skal garantere et bestemt niveau. Ændringen kom med forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026, også kaldet Digital Omnibus on AI, som trådte i kraft 27. juli 2026 (EUR-Lex, 2026).

Den nye artikel 4, stk. 1, begynder sådan:

"Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne [...]"

Bestemmelsen fortsætter med, at I skal tage hensyn til personernes tekniske viden, erfaring og uddannelse, til den sammenhæng, systemerne bruges i, og til de personer, systemerne bruges på. Stykket slutter med: "Denne forpligtelse pålægger ikke udbydere eller idriftsættere at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson."

Før ændringen skulle virksomheder i videst muligt omfang sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder. Ordet "tilstrækkelig" er nu væk. Europa-Kommissionen opsummerer det sådan, at AI-færdigheder fortsat er en forpligtelse for udbydere og idriftsættere, men at der ikke kræves et bestemt eller "tilstrækkeligt" niveau (Europa-Kommissionen, 2026).

Samtidig fik artiklen et nyt stk. 2: Kommissionen og medlemsstaterne skal støtte virksomhederne, navnlig SMV'er (små og mellemstore virksomheder), og Kommissionen skal offentliggøre praktiske eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes. I behøver ikke vente på eksemplerne for at gå i gang.

Hvem gælder kravet om AI-færdigheder for?

Kravet gælder for udbydere og idriftsættere af AI-systemer, altså også virksomheder, der bruger et AI-system i arbejdet, uanset størrelse. I forordningens sprog er I så "idriftsætter": en virksomhed eller myndighed, der bruger et AI-system under sin egen myndighed, bortset fra rent privat brug. De fleste SMV'er er idriftsættere. Udvikler I selv AI-systemer og stiller dem til rådighed for andre, er I også udbydere.

Det kræver ikke avanceret AI. Kommissionen skriver, at også virksomheder, hvor medarbejderne bruger en generativ chatassistent til fx at skrive tekster, er omfattet, og at medarbejderne skal kende de særlige risici, fx at systemet kan finde på forkerte oplysninger (Europa-Kommissionen, 2026).

Kravet dækker også "andre personer" end jeres ansatte. Ifølge Kommissionen kan det være konsulenter, leverandører eller kunder, der bruger AI-systemer på jeres vegne og inden for jeres organisatoriske ramme.

Artikel 4 har gældt siden 2. februar 2025. Tilsynet ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder, og ifølge Kommissionen fører de tilsyn med reglerne fra august 2026 (datoerne står i tidslinjen). Kommissionen understreger, at eventuelle sanktioner skal være forholdsmæssige og afhænge af den konkrete sag. For de fleste virksomheder er den gode grund til at gøre noget dog en anden: medarbejdere, der forstår værktøjerne, bruger dem bedre og mere sikkert.

Hvad betyder AI-færdigheder i praksis?

AI-færdigheder er de færdigheder, den viden og den forståelse, der gør det muligt at tage AI-systemer i brug på et informeret grundlag og at kende mulighederne, risiciene og den mulige skade ved AI. Sådan definerer forordningen begrebet i artikel 3, nr. 56. På engelsk hedder det "AI literacy".

I praksis kan I dele AI-færdigheder op i tre lag. Lagene er min egen måde at strukturere indsatsen på, ikke en opdeling fra forordningen:

1. Det generelle: hvad AI er, hvad det er godt til, og hvor det typisk går galt. Fx at en sprogmodel kan skrive noget, der lyder rigtigt, men er forkert.
2. Det rollespecifikke: hvad den enkelte skal vide for at bruge AI i sit eget arbejde. Det afhænger af opgaven og af, hvilke data der indgår.
3. Det systemspecifikke: hvordan netop jeres værktøj virker, hvad I har aftalt om brugen, og hvad leverandøren gør med data.

Kommissionen peger på fire ting, I som minimum kan overveje: en generel forståelse af AI i organisationen, hvilken rolle I har (udbyder eller idriftsætter), hvilke risici jeres systemer indebærer, og hvordan indsatsen tilpasses medarbejdernes viden, erfaring og uddannelse og den sammenhæng, systemerne bruges i.

Hvad kan foranstaltninger være for en SMV?

Foranstaltninger er alt det, I gør for, at folk forstår de AI-værktøjer, de bruger: korte introduktioner, klare retningslinjer, sparring og opfølgning. Der er ifølge Kommissionen ingen fast skabelon og ingen obligatorisk uddannelse. Kommissionen skriver dog også, at det kan være virkningsløst kun at henvise til systemets brugsanvisning eller bede medarbejderne læse den.

Den enkleste måde at tænke det på er rolle for rolle. Tabellen herunder er et udgangspunkt, som I kan tilpasse.

Læg mest energi, hvor risikoen er størst. En medarbejder, der bruger AI til at formulere en nyhedsmail, behøver mindre end en leder, der bruger AI til at sortere ansøgninger. Den sidste slags brug kan være højrisiko, og så gælder der flere krav. Læs mere i artiklen om, hvornår jeres brug af AI er højrisiko.

Hvordan dokumenterer I AI-færdigheder?

Dokumentationen kan være en kort intern oversigt over, hvad I har gjort, for hvem og hvornår. Kommissionen skriver, at der ikke er brug for et certifikat, og at virksomheder kan føre en intern registrering af undervisning og andre vejledende tiltag (Europa-Kommissionen, 2026).

Et regneark eller et dokument med disse felter kan være nok for de fleste:

• Dato: hvornår tiltaget fandt sted.
• Hvem: hvilke roller eller teams der deltog.
• Hvad: emnet, fx introduktion til chatassistenten eller gennemgang af retningslinjer.
• Systemer: hvilke AI-værktøjer det handlede om.
• Materiale: link til slides, retningslinjer eller leverandørens vejledning.
• Næste gang: hvornår I følger op, fx når der kommer et nyt værktøj.

Dokumentationen hænger naturligt sammen med jeres overblik over AI-brug. Når I ved, hvilke værktøjer der bruges af hvem, kan I se, hvem der har brug for hvad. Har I ikke det overblik endnu, så start der. Se sådan får I overblik over jeres AI-brug.

Retningslinjerne kan med fordel stå i en kort AI-politik, så reglerne for brug og indsatsen for færdigheder ligger samme sted.

Et regneark er nok for mange. Det bliver sværere, når der kommer flere værktøjer og medarbejdere til. Så skal I kunne svare på: Hvem har fået introduktionen? Hvem har læst den nyeste version af retningslinjerne? Hvem mangler, når et nyt værktøj bliver taget i brug? Og hvor ligger beviset, når en kunde eller ledelsen spørger? Det er en del af det forarbejde, SPOR skal tage, når det åbner: lave et udkast til jeres AI-regler og korte kurser, som I godkender, og minde jer om, når de skal ses efter. At reglerne og kurserne går direkte til medarbejderne, er planlagt til senere. SPOR er endnu ikke åbnet for kunder og afgør ikke, om jeres indsats er tilstrækkelig.

Hvad kræver artikel 4 ikke?

Artikel 4 kræver ikke et stort program. Ifølge Kommissionens spørgsmål og svar (Europa-Kommissionen, 2026) behøver I ikke:

• Et certifikat eller en eksamen. Kommissionen peger i stedet på en intern registrering af tiltagene.
• Et bestemt niveau hos hver enkelt. Det står nu direkte i artikel 4, at I ikke skal garantere det.
• Samme uddannelse til alle. Forskellige niveauer til forskellige roller kan være det rigtige.
• En særlig AI-ansvarlig eller en bestemt organisering. Artikel 4 kræver ingen bestemt governance-struktur.
• Et bestemt kursus. Kommissionen stiller ingen krav om obligatorisk uddannelse. Et eksternt kursus kan være nyttigt, men interne gennemgange, retningslinjer og sparring er også foranstaltninger.

Vær også opmærksom på, at kravene til højrisiko-AI er noget andet end artikel 4. Højrisikokravene er udskudt til 2027 og 2028 (Europa-Kommissionen, 2026). De præcise datoer står i tidslinjen for AI-forordningen i 2026, og hvad der kan være højrisiko, i artiklen om højrisiko-AI.

Til inspiration har Digitaliseringsstyrelsen en vejledning om AI-færdigheder, og Dansk Standard har udgivet DS/PAS 2500-4:2025 om AI-færdigheder, som kan hentes gratis mod tilmelding til Dansk Standards nyhedsbrev. Begge bygger på den gamle formulering fra før ændringen i 2026. Digitaliseringsstyrelsens vejledning talte fx stadig om et "tilstrækkeligt niveau", da artiklen sidst blev opdateret 5. oktober 2026. Idéerne til konkrete tiltag kan I stadig bruge.

Hvad sker der, hvis I ikke gør noget?

Bruger medarbejderne allerede AI, og har ingen sagt noget om hvordan, så finder hver enkelt sine egne regler. Det giver sjældent en krise, men det giver nogle velkendte problemer:

• Kundedata havner i værktøjer, I ikke har aftaler med. Ikke af ond vilje, men fordi ingen har sagt, hvad der ikke må ind.
• Forkerte svar går videre til kunder. En chatassistent kan skrive noget, der lyder rigtigt, men er forkert, og uden en fast regel om kontrol bliver det ikke fanget.
• Viden afhænger af én ildsjæl. Den kollega, der har sat sig ind i værktøjerne, bliver den, alle spørger. Når vedkommende har ferie eller stopper, er viden væk.
• Nye medarbejdere lærer af tilfældigheder. De gør, som sidemanden gør, også når sidemanden gør det forkert.
• I kan ikke svare, når nogen spørger. Spørger en kunde eller ledelsen, hvad I gør for, at medarbejderne bruger AI fornuftigt, har I intet at vise.

Hvad kan I gøre nu?

De fleste SMV'er kan klare artikel 4 selv. Bruger I få og almindelige værktøjer, kan I nå langt med fire skridt:

1. Find ud af, hvem der bruger hvad. Spørg teamene, hvilke AI-værktøjer de bruger, og til hvilke opgaver.
2. Skriv én side med retningslinjer: hvilke værktøjer der er godkendt, hvilke data der ikke må ind, og at svar skal tjekkes, før de bruges.
3. Hold en fælles introduktion, og giv en ekstra gennemgang til de roller, der bruger AI til mere følsomme opgaver, fx HR.
4. Skriv ned, hvad I har gjort, med felterne fra afsnittet om dokumentation, og aftal, hvornår I følger op.

Hjælp udefra giver mening, når billedet er mere uoverskueligt. Det kan være, hvis I har mange systemer med indbygget AI og ikke ved, hvem der bruger hvad, eller hvis der indgår persondata i en stor del af brugen. Det gælder også, hvis I er i tvivl om, hvorvidt noget kan være højrisiko, eller hvis ingen internt har tid til at tage opgaven. Så kan en samlet system- og AI-gennemgang være et godt første skridt, fordi gennemgangen viser både brugen, data og hvor indsatsen for AI-færdigheder skal ligge. Er I lige gået i gang med AI, så start med AI i små virksomheder.

Kort sagt: Artikel 4 kræver ikke et kursusprogram eller et certifikat. Kravet handler om, at I gør noget, der passer til jeres roller og værktøjer, så medarbejderne kan bruge AI på et informeret grundlag. En kort oversigt over, hvad I har gjort, gør det let at svare, når nogen spørger. Vil I se, hvordan SPOR skal hjælpe med reglerne, står det nedenfor.

Kravet om AI-færdigheder står ikke alene. I artiklen om regler for virksomheders brug af AI ses det sammen med GDPR, forbuddene og gennemsigtighedskravene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder AI literacy på dansk?

AI literacy hedder AI-færdigheder i den danske udgave af AI-forordningen. Det dækker de færdigheder, den viden og den forståelse, der gør, at man kan tage AI-systemer i brug på et informeret grundlag og kender muligheder, risici og mulig skade. Begrebet er defineret i forordningens artikel 3, nr. 56.

Gælder artikel 4, hvis medarbejderne kun bruger ChatGPT?

Ja. Bruger jeres medarbejdere en generativ chatassistent i arbejdet, er I idriftsætter, og artikel 4 gælder. Europa-Kommissionen nævner netop dette eksempel og peger på, at medarbejderne skal kende risici som forkerte svar. Indsatsen kan til gengæld være enkel, når brugen er enkel.

Skal medarbejderne have et certifikat eller tage en test i AI-færdigheder?

Nej. Kommissionen skriver, at der ikke er brug for et certifikat, og efter ændringen i 2026 skal I ikke garantere et bestemt niveau hos den enkelte. En intern oversigt over, hvilke tiltag I har gennemført og for hvem, er den dokumentation, der giver mening.

Findes der en vejledning eller dansk standard om AI-færdigheder?

Ja. Digitaliseringsstyrelsen har en vejledning om AI-færdigheder, og Dansk Standard har udgivet DS/PAS 2500-4:2025, som kan hentes gratis mod tilmelding til nyhedsbrevet. Begge er fra før ændringen i 2026, så brug dem til idéer og tjek kravets ordlyd i den ændrede forordning.

Gælder kravet også for konsulenter og vikarer?

Ja, kravet omfatter også andre personer, der bruger AI-systemer på jeres vegne. Ifølge Europa-Kommissionen kan det fx være konsulenter og leverandører. Det enkleste er at give dem jeres retningslinjer ved opstart og skrive brugen af AI ind i aftalen, hvor det er relevant.

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Udgivet 26. september 2026. Opdateret 27. oktober 2026.