Artikler · Krav og AI-forordningen · 11 min. læsning
AI-forordningens artikel 4: hvad kravet om AI-færdigheder betyder for jer
Bruger jeres medarbejdere AI i arbejdet, gælder AI-forordningens artikel 4 om AI-færdigheder for jer. Kravet blev ændret i juli 2026 og er nu mere fleksibelt, men det er ikke forsvundet. Her er, hvad det betyder i praksis for en lille eller mellemstor virksomhed, og hvordan I klarer det uden at gøre det tungt.
Af Martin Egesø · Udgivet
Kort svar
AI-forordningens artikel 4 kræver, at virksomheder, der bruger AI i arbejdet, træffer foranstaltninger, der støtter AI-færdighederne hos medarbejdere og andre, der bruger systemerne på deres vegne. Efter ændringen i 2026 kræves intet bestemt niveau. Indsatsen skal passe til roller, systemer og risici, og en kort intern oversigt over, hvad I har gjort, er en enkel dokumentation.
I artiklen 8 afsnit
Det vigtigste
- Kravet gælder alle virksomheder, der bruger AI i arbejdet, også hvis det kun er en chatassistent.
- Efter ændringen i 2026 skal I støtte udviklingen af AI-færdigheder. I skal ikke garantere et bestemt niveau.
- Tilpas indsatsen efter rolle: den, der skriver markedsføringstekster, skal vide noget andet end den, der bruger AI i rekruttering.
- Der kræves hverken certifikat, eksamen eller en særlig AI-ansvarlig. En intern oversigt over, hvad I har gjort, er en enkel dokumentation.
- Start med overblikket over, hvem der bruger hvad. Så ved I, hvor indsatsen skal ligge.
Hvad siger AI-forordningen artikel 4 efter ændringen i 2026?
Artikel 4 siger nu, at udbydere og idriftsættere af AI-systemer skal træffe foranstaltninger, der støtter udviklingen af AI-færdigheder, og at de ikke skal garantere et bestemt niveau. Ændringen kom med forordning (EU) 2026/1744, også kaldet Digital Omnibus on AI, som blev vedtaget 8. juli 2026 og trådte i kraft 27. juli 2026 (EUR-Lex, 2026).
Den nye artikel 4, stk. 1, begynder sådan:
"Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne [...]"
Bestemmelsen fortsætter med, at I skal tage hensyn til personernes tekniske viden, erfaring og uddannelse, til den sammenhæng, systemerne bruges i, og til de personer, systemerne bruges på. Stykket slutter med: "Denne forpligtelse pålægger ikke udbydere eller idriftsættere at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson."
Før ændringen skulle virksomheder i videst muligt omfang sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder. Ordet "tilstrækkelig" er nu væk. Europa-Kommissionen opsummerer det sådan, at AI-færdigheder fortsat er en forpligtelse for udbydere og idriftsættere, men at der ikke kræves et bestemt eller "tilstrækkeligt" niveau (Europa-Kommissionen, 2026).
Samtidig fik artiklen et nyt stk. 2: Kommissionen og medlemsstaterne skal støtte virksomhederne, navnlig SMV'er (små og mellemstore virksomheder), og Kommissionen skal offentliggøre praktiske eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes. I behøver ikke vente på dem.
Hvem gælder kravet om AI-færdigheder for?
Kravet gælder for alle virksomheder, der bruger et AI-system i arbejdet, uanset størrelse. I forordningens sprog er I så "idriftsætter": en virksomhed eller myndighed, der bruger et AI-system under sin egen myndighed, bortset fra rent privat brug. De fleste SMV'er er idriftsættere. Udvikler I selv AI-systemer og stiller dem til rådighed for andre, er I også udbydere.
Det kræver ikke avanceret AI. Kommissionen skriver, at også virksomheder, hvor medarbejderne bruger en generativ chatassistent til fx at skrive tekster, er omfattet, og at medarbejderne skal kende de særlige risici, fx at systemet kan finde på forkerte oplysninger (Europa-Kommissionen, 2026).
Kravet dækker også "andre personer" end jeres ansatte. Ifølge Kommissionen kan det være konsulenter, leverandører eller kunder, der bruger AI-systemer på jeres vegne og inden for jeres organisatoriske ramme.
Artikel 4 har gældt siden 2. februar 2025. Tilsynet ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder, og ifølge Kommissionen begynder de at føre tilsyn med reglerne fra august 2026. Kommissionen understreger, at eventuelle sanktioner skal være forholdsmæssige. For de fleste virksomheder er den gode grund til at gøre noget dog en anden: medarbejdere, der forstår værktøjerne, bruger dem bedre og mere sikkert.
Hvad betyder AI-færdigheder i praksis?
AI-færdigheder er de færdigheder, den viden og den forståelse, der gør det muligt at tage AI-systemer i brug på et informeret grundlag og at kende mulighederne, risiciene og den mulige skade ved AI. Sådan definerer forordningen begrebet i artikel 3, nr. 56. På engelsk hedder det "AI literacy".
I praksis kan I dele det op i tre lag:
- Det generelle: hvad AI er, hvad det er godt til, og hvor det typisk går galt. Fx at en sprogmodel kan skrive noget, der lyder rigtigt, men er forkert.
- Det rollespecifikke: hvad den enkelte skal vide for at bruge AI i sit eget arbejde. Det afhænger af opgaven og af, hvilke data der indgår.
- Det systemspecifikke: hvordan netop jeres værktøj virker, hvad I har aftalt om brugen, og hvad leverandøren gør med data.
Kommissionen peger på fire ting, I som minimum kan overveje: en generel forståelse af AI i organisationen, hvilken rolle I har (udbyder eller idriftsætter), hvilke risici jeres systemer indebærer, og hvordan indsatsen tilpasses medarbejdernes viden, erfaring og uddannelse og den sammenhæng, systemerne bruges i.
Hvad kan foranstaltninger være for en SMV?
Foranstaltninger er alt det, I gør for, at folk forstår de AI-værktøjer, de bruger: korte introduktioner, klare retningslinjer, sparring og opfølgning. Der er ifølge Kommissionen ingen fast skabelon og ingen obligatorisk uddannelse. Kommissionen skriver dog også, at det kan være utilstrækkeligt kun at henvise til brugsanvisningen eller bede medarbejderne læse den.
Den enkleste måde at tænke det på er rolle for rolle. Tabellen herunder er et udgangspunkt, som I kan tilpasse.
| Rolle | Hvad de bruger | Hvad de skal vide | Hvordan I sikrer det |
|---|---|---|---|
| Alle medarbejdere | Chatassistent, AI i kontorpakken | At svar kan være forkerte, hvilke data der ikke må ind, hvilke værktøjer der er godkendt | Kort fælles introduktion, en side med retningslinjer, gennemgang ved onboarding |
| Salg og kundeservice | Udkast til mails og tilbud, opsummering af kundehenvendelser | At tjekke fakta og priser før afsendelse, hvornår kundedata må bruges | Gennemgang af gode og dårlige eksempler i teamet, fast regel om menneskelig kontrol før afsendelse |
| Økonomi og bogholderi | AI-funktioner i regnskabssystemet, analyse af tal | At kontrollere resultater, hvad der er fortroligt, hvordan leverandøren behandler data | Kort gennemgang af systemets AI-funktioner med leverandørens materiale, aftalt kontrolpunkt |
| HR og ledere med personaleansvar | AI i rekruttering, vurdering af ansøgere eller medarbejdere | At brugen kan være højrisiko, at persondata kræver særlig omhu, at beslutninger skal træffes af et menneske | Grundigere gennemgang før brug, klar ansvarsfordeling, afklaring af krav før I går i gang |
| Den it-ansvarlige | Opsætning af værktøjer, adgange og integrationer | Hvordan systemerne virker, hvilke data de får adgang til, hvilke indstillinger der styrer brugen | Leverandørens dokumentation, tid til at sætte sig ind i nye AI-funktioner, faglig sparring |
| Ledelsen | Beslutninger om, hvilke værktøjer der må bruges | Muligheder og risici på et overordnet niveau, jeres rolle efter AI-forordningen | Kort gennemgang af jeres AI-brug og krav, fast punkt på et ledermøde |
| Konsulenter og vikarer | Jeres værktøjer eller deres egne på jeres opgaver | Jeres retningslinjer for data og godkendte værktøjer | Retningslinjer med i opstarten, aftale om brug af AI i kontrakten, hvor det er relevant |
Læg mest energi, hvor risikoen er størst. En medarbejder, der bruger AI til at formulere en nyhedsmail, behøver mindre end en leder, der bruger AI til at sortere ansøgninger. Den sidste slags brug kan være højrisiko, og så gælder der flere krav. Læs mere i artiklen om, hvornår jeres brug af AI er højrisiko.
Et tænkt eksempel
En virksomhed med 30 ansatte bruger en chatassistent på en erhvervsaftale og AI-funktionerne i sit CRM-system. Ledelsen holder et møde på en time med alle om, hvad værktøjerne kan, hvor de tager fejl, og hvilke data der ikke må ind. Salgschefen gennemgår bagefter med sit team, hvordan tilbud skal tjekkes før afsendelse. Retningslinjerne ligger på intranettet, og nye medarbejdere får dem ved opstart.
Sådan dokumenterer I det enkelt
Dokumentationen kan være en kort intern oversigt over, hvad I har gjort, for hvem og hvornår. Kommissionen skriver, at der ikke er brug for et certifikat, og at virksomheder kan føre en intern registrering af undervisning og andre vejledende tiltag (Europa-Kommissionen, 2026).
Et regneark eller et dokument med disse felter kan være nok for de fleste:
- Dato: hvornår tiltaget fandt sted.
- Hvem: hvilke roller eller teams der deltog.
- Hvad: emnet, fx introduktion til chatassistenten eller gennemgang af retningslinjer.
- Systemer: hvilke AI-værktøjer det handlede om.
- Materiale: link til slides, retningslinjer eller leverandørens vejledning.
- Næste gang: hvornår I følger op, fx når der kommer et nyt værktøj.
Dokumentationen hænger naturligt sammen med jeres overblik over AI-brug. Når I ved, hvilke værktøjer der bruges af hvem, kan I se, hvem der har brug for hvad. Har I ikke det overblik endnu, så start der. Se sådan får I overblik over jeres AI-brug.
Retningslinjerne kan med fordel stå i en kort AI-politik, så reglerne for brug og indsatsen for færdigheder ligger samme sted.
Hvad I ikke behøver
Artikel 4 kræver ikke et stort program. Ifølge Kommissionens spørgsmål og svar (Europa-Kommissionen, 2026) behøver I ikke:
- Et certifikat eller en eksamen. Kommissionen peger i stedet på en intern registrering af tiltagene.
- Et bestemt niveau hos hver enkelt. Det står nu direkte i artikel 4, at I ikke skal garantere det.
- Samme uddannelse til alle. Forskellige niveauer til forskellige roller kan være det rigtige.
- En særlig AI-ansvarlig eller en bestemt organisering. Artikel 4 kræver ingen bestemt governance-struktur.
- Et bestemt kursus. Kommissionen stiller ingen krav om obligatorisk uddannelse. Et eksternt kursus kan være nyttigt, men interne gennemgange, retningslinjer og sparring er også foranstaltninger.
Vær også opmærksom på, at kravene til højrisiko-AI er noget andet end artikel 4. De er udskudt, så de for systemer i forordningens bilag III gælder fra 2. december 2027 og for AI i produkter efter bilag I fra 2. august 2028 (Europa-Kommissionen, 2026). Se hele tidslinjen for AI-forordningen i 2026.
Til inspiration har Digitaliseringsstyrelsen en vejledning om AI-færdigheder, og Dansk Standard har udgivet DS/PAS 2500-4:2025 om AI-færdigheder, som kan hentes gratis mod tilmelding til Dansk Standards nyhedsbrev. Begge bygger på den gamle formulering fra før ændringen i 2026. Digitaliseringsstyrelsens vejledning taler fx stadig om et "tilstrækkeligt niveau". Idéerne til konkrete tiltag kan I stadig bruge.
Kan I gøre det selv?
Ja, de fleste SMV'er kan klare artikel 4 selv. Hvis I bruger få og almindelige værktøjer, er det nok med en fælles introduktion, en side med retningslinjer, en ekstra gennemgang for de roller, der bruger AI til mere følsomme opgaver, og en kort oversigt over, hvad I har gjort. Det behøver ikke tage lang tid.
Hjælp udefra giver mening, når billedet er mere uoverskueligt. Det kan være, hvis I har mange systemer med indbygget AI og ikke ved, hvem der bruger hvad, eller hvis der indgår persondata i en stor del af brugen. Det gælder også, hvis I er i tvivl om, hvorvidt noget kan være højrisiko, eller hvis ingen internt har tid til at tage opgaven. Så kan en samlet system- og AI-gennemgang være et godt første skridt, fordi den viser både brugen, data og hvor indsatsen for AI-færdigheder skal ligge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder AI literacy på dansk?
AI literacy hedder AI-færdigheder i den danske udgave af AI-forordningen. Det dækker de færdigheder, den viden og den forståelse, der gør, at man kan tage AI-systemer i brug på et informeret grundlag og kender muligheder, risici og mulig skade. Begrebet er defineret i forordningens artikel 3, nr. 56.
Gælder artikel 4, hvis medarbejderne kun bruger ChatGPT?
Ja. Bruger jeres medarbejdere en generativ chatassistent i arbejdet, er I idriftsætter, og artikel 4 gælder. Europa-Kommissionen nævner netop dette eksempel og peger på, at medarbejderne skal kende risici som forkerte svar. Indsatsen kan til gengæld være enkel, når brugen er enkel.
Skal medarbejderne have et certifikat eller tage en test i AI-færdigheder?
Nej. Kommissionen skriver, at der ikke er brug for et certifikat, og efter ændringen i 2026 skal I ikke garantere et bestemt niveau hos den enkelte. En intern oversigt over, hvilke tiltag I har gennemført og for hvem, er den dokumentation, der giver mening.
Findes der en vejledning eller dansk standard om AI-færdigheder?
Ja. Digitaliseringsstyrelsen har en vejledning om AI-færdigheder, og Dansk Standard har udgivet DS/PAS 2500-4:2025, som kan hentes gratis mod tilmelding til nyhedsbrevet. Begge er fra før ændringen i 2026, så brug dem til idéer og tjek kravets ordlyd i den ændrede forordning.
Gælder kravet også for konsulenter og vikarer?
Ja, kravet omfatter også andre personer, der bruger AI-systemer på jeres vegne. Ifølge Europa-Kommissionen kan det fx være konsulenter og leverandører. Det enkleste er at give dem jeres retningslinjer ved opstart og skrive brugen af AI ind i aftalen, hvor det er relevant.
Om forfatteren
Martin Egesø er rådgiver og udvikler. Han hjælper virksomheder med at få mere ud af deres systemer og AI-værktøjer og bygger nye løsninger, når standarden ikke passer, med styr på brug, data og ansvar. Han driver MLE Gruppo ApS i Randers.
Mere om MartinArtiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Udgivet .